Støt Aarup Boldklub via dit strømforbrug.
Aarup Boldklub er nu tilmeldt FynskSupportEl, som er en ”sponsor” ordning hos Energi Fyn. Det betyder, at hvis du vælger at støtte Aarup Boldklub, så giver Energi Fyn 2 øre pr. kWh., som du bruger. Det er ikke noget der bliver lagt oven i din pris – tværtimod er der gode chancer for at få billigere el.
Du bliver ”sponsor”, men Energi Fyn betaler. Det kan blive til rigtigt mange penge for Aarup Boldklub, hvis du og mange andre vælger at støtte os. Pengene fordeles blandt foreningerne i Aarup Boldklub (fodbold, håndbold og gymnastik). Du kan støtte både som privatperson og erhvervsdrivende – forbruget må dog højst være 100.000 kWh om året.
For at støtte Aarup Boldklub via FynskSupportEl, skal du gå ind på www.fynsksupportel.dk og tilmelde dig. Alle kan tilmelde sig – også selv om du ikke i dag får el fra Energi Fyn.
Du får din el på sædvanlig vis, og vil ikke mærke forskel – det eneste du skal gøre er at vælge FynskSupportEl på www.fynsksupportel.dk , hvor du også kan læse mere om ordningen.
Du kan få svar på de mest stillede spørgsmål her eller hente en detaljeret vejledning i hvordan du tilmelder dig her
Med venlig hilsen
Steen Eriksen
Formand