Formandens beretning 2018 – for året 2017

Et tilbageblik på året 2017 og et lille kik ind i 2018, er budskaberne i min beretning. 

Aarup Boldklub repræsenter 1011 medlemmer fremgang på 106 medlemmer i forhold til 2016, og er dermed uden sammenligning den største forening i Aarup. 

Det må være vanskeligt at bo og færdes i Aarup, uden på en eller anden måde have kontakt til en som har kontakt til Aarup Boldklub. 

Fodbold er den største gren med 382 medlemmer, gymnastik har 313 medlemmer, håndbold 264 medlemmer og løbeklubben har 52 medlemmer. I alt 1011 medlemmer, heraf 710 medlemmer er under 25 år. 

Håndbold en stigning på 82 medlemmer og Gymnastik en stigning på 54 medlemmer i 2017

Fodbold

Seniorfodbold

Der blev i foråret 2017 gjort et godt stykke arbejde, af vore trænere, men det var desværre ikke alle spillere der var klar til at yde en 100 % indsats.

Vi mistede for mange point mod nemme modstandere, og da vi kom frem til sommerferien manglede vi 3 point for at blive i Albaniserien.

Der blev lavet en aftale med Lars og Kenneth for efteråret, og de har kæmpet med de samme problemer omkring opbakning af holdet, den ene uge kan vi slå alle, og den næste uge taber vi stort til et bundhold.

Selv om vi lige nu ligger nr. 7 er vi stadig tæt på toppen, så hvis spillerne vil, vinder vi rækken.

Det slår også igennem på 2. og 3. hold, svingende resultater, syge afbud, manglende træningsindsats og nogle gange har vi meldt afbud til kampe. 

I 2018 har vi Lars Berg og Anders Madsen til at træne vort 1. hold.

Vi har i 2017 deltaget med: 3  herreseniorhold – 2 veteran hold og                                 1 dameseniorhold

Veteranholdene passer stort set sig selv, og det er ikke her, der er problemer

Dame senior holdet får også mange afbud, her kan vi heldigvis trække på U-16.

Børne- og Ungdomsfodbold

Vi har haft en mindre tilbagegang her.

På pigesiden har vi stadig ikke for mange spillere.

Vi har spillere i alle årgange fra U-11 til U-16

Men vi slået flere årgange sammen, og deltaget i 3 årgange

Vi har på drengesiden spillere i alle årgang fra U-5 til U-17, men har slået enkelte årgange sammen for at få det til at hænge sammen.

Vi mener det er en bedre løsning, end at skulle lave holdfællesskaber med andre klubber, det giver mange gange et større frafald.

Vi har god tilgang i de yngste årgange.

Afdelingen har i 2017 deltaget i: 

  • Kommunemesterskab
  • Inden- og udendørs turnering i DBU Fyn regi
  • Kibækstævne med ca. 115 børn + ledere – og stor forældre opbakning.
  • Arrangeret: Fodboldskole med over 60 deltagere
  • Købt nyt træningsudstyr
  • Afholdt klubdag for alle børn, med seniorspillere som trænere,  (vi skulle nok også have vore damesenior med i dette arrangement)  
  • Startet målmandstræning for ungdomsholdene
  • Er kåret til Årets børne og ungdomsklub på Fyn
  • Fortsat samarbejde med Aarup Skolen for de ældste klassetrin.
  • Hjertestarter monteret
  • Ny hjemmeside    
  • Klub Office kontingent opkrævning kører godt
  • Startet, Fodbold Fitness for kvinder
  • Vi har fået beskrevet de fleste af vore funktioner i et årshjul, det gør vi løbende færdig i 2018.

Håndbold

Frøcup 2017

  • Stor tak og ros til alle de frivillige der bidrager til håndboldens årlige stævne
  • Første gang vi fik besøg af vores populære maskot ”Frøppe”.
  • Nyt tiltag med professionel DJ og lys til landskampene lørdag aften
  • Video reportage af TVDot med interview af bla damelandholdtræner Klaus Brun Jørgensen

Beach handball/ Sommertræning

  • Beach handball banerne (Strandhåndbold banerne) mellem Fritidscenter og  Skolen blev flittigt brugt af alle klubbens hold i det gode vejr.
  • Mange hold var til stævnerne på stranden ved Nyborg og Assens

Det årlige opstartsstævne i Grindsted

  • I alt 8 hold afsted til stævnet i september
  • Kørsel med bus
  • Foregik Fredag til Søndag

Ungdomsafdelingen

  • Blomstrer med masser af unge spillere fra Trille og Trolle (forældre/barn) og op
  • U14 drenge trådte ud af samarbejde med Tommerup, og blev selvstændige i Aarup igen. Startede med 12 spillere er nu på 16.

Højfyn Håndbold

  • Holdfællesskab mellem Vissenbjerg, Tommerup og Aarup
  • Gældende for U16 og U18 drenge og piger
  • 1 U16 drenge hold, 2 U16 pige hold, 1 U18 drenge hold, 2 U18 pige hold

Senior håndbolden

  • Det lykkedes herre holdet at blive i Fynsserien efter oprykningen sidste sæson ved jul
  • Herre 1 ligger pt på en 2. plads i Fynsserien og der har været god success med at skabe et spændende hold med unge dygtige spillere der også kan tiltrække flere tilskuere i hallen.
  • Ved sæsonstart trådte damesenior afdeling ud af Højfyn holdfællesskab for at have mere fokus på dame senior i Aarup.
  • Damerne har ligeledes fået tilgang af flere spillere
  • I indeværende sæson er der pt 3 dame senior hold og 2 herre, hvilket er 1 hold mere pr køn end sidste sæson.
  • Satser meget på HåndboldFitness der er et koncept til måske skadede eller nyere senior spillere. 

Klubben:

  • Ved generalforsamlingen i håndbold kunne der ikke findes en formand, hvilket betød at håndboldbestyrelsen fik mandat af generalforsamlingen til at finde og udpege en ny formand. Efter to bestyrelsesmøder, sagde Bjarne Petersen ja til at tage formandsposten.
  • Der er blevet arbejdet med at skaffe flere frivillige til at tage specifikke opgaver. Det er ikke let. Der er pt. ikke nok til at drive klubben med det antal medlemmer, så der skal flere til hvis niveauet skal holdes.
  • ”Brag i hallen” har vi kørt 2 gange denne sæson, hvor vi skaber ”Liga”/”Landshold” stemning med indløb, navneopråb og fed musik ved scoring. Der er desuden præmier til kampens spiller for begge hold i bedste fairplay stil. Det er en dejlig dag i hallen, hvor man kan blive hængende og få nogle gode oplevelser sammen.
  • U10 og U12 drenge og piger har ligeledes haft gode oplevelser ved at løbe ind til kamp ved GOG Håndbold og HC Odense før kampe.

Nye tiltag i 2018:

  • Der er blevet udarbejdet et ”årshjul” med alle opgaver og ansvarlige personer
  • Der er blevet samlet data til at skabe en ”Frivillig database” over alle frivillige hjælpere
  • Professionelle holdfotos af alle hold, med mulighed for spillere/forældre at købe holdfotos, eller ”sports portræt”.

Gymnastik 

AB Gymnastik har 313 medlemmer og har i det forgangne år oplevet en markant medlems fremgang. Dette skyldes bl.a. springgrav samtidig med at der er startet nye hold op som Jumping Fitness, ren springtræning, og rytme – så en dejlig tenden.

Men ellers har året været fuld af aktivitet, og afsluttes som altid med opvisningsweekend den 17. og 18. marts 2018 – hvor alle naturligvis er mere end velkommen til at kikke forbi hallen. 

Igennem 2017 har 18 forskellige hold været i gang og medlemsalderen spænder bredt fra 1 år og op til 77 år. Med så mange hold og store spænd i alders klasserne, så kræver det mange kompetente trænere og hjælpere, og det har heldigvis været lettere at få hjælpere i 2017 end i 2016. 

Sikkerheden fylder meget, og derfor er det også vigtigt, at trænerne er uddannet og har de rigtige kurser. Hver enkelt træner er specialuddannet til det han eller hun underviser i. Alle trænere og hjælpetrænere har været på kursus. Alle springtrænere har deltaget i specielle DGI springkurser.

2017 har budt på følgende:

Den 17/3 var der DGI opvisning hvor der var tilmeldt 22 hold som kom fra Jylland og Fyn

Den 18/3 afsluttede Gymnastik afdelingen sæsonen med en Lokalopvisning, stor opbakning med 550 betalende gæster som deler denne oplevelse med os.

Hal Indvigelse d. 16/9 – indvielse af den nye springgrav i hal 4 som blev taget i brug i uge 36.

Indvielsen var en fantastisk dag med flere talere og borgmesteren officielle indvielse. 150 mennesker oplevede at det røde bånd blev klippet.

MOTOS var på besøg og viste deres imponerende show. Motos er verdensgymnaster og har en gammel Årup dreng med på holdet (Morten)

Der er lagt mange kræfter i halprojektet og takker halbestyrelsen for det endelige resultat.

Tilbud til Børn og unge: Rent rytmehold, springhold – dette har også været medvirkende til vores fremgang.

 Gymnastikskole: Blev afholdt med 60 glade piger og drenge i alderen 6-10

Vi skal løbende forny os, og vi forsøger konstant med nye tiltag, som vi vurderer kunne være interessante. Det er ikke nok at kunne gå til gymnastik i 2018, der skal mere til og mere specialiseret. Man skal helst gå til noget så specielt som zumba, jumping Fitness, skitræning, m.m.

Derfor er målet i 2018 at udvikle vores Jumping Fitness yderligere med flere hold, samtidig bliver der oprettet et Yogahold, fortsætte med tilbuddet til børn og unge med rytmehold, springhold, gymnastikskole afholdes igen i 2018 – jo der er fuld fart på i Gymnastikken.

Løbeklubben

En social klub, hvor samvær og naturen prioriteres højt.

52 medlemmer

Der trænes tirsdag kl. 17:30, torsdag kl. 19:00 og søndag kl. 10:00 – altid med udgangspunkt fra klubhuset. 

Løbeklubben kan mønstre Gåhold, løbskole, 5, 10 og halvmarathon hold, men der ud over også Skovfitness, interval, fartleg, bakkeløb, tempoløb, stjerneløb m.v. 

Det kan godt være, at det sociale er højsædet, men aktivitetsniveauet er højt, og tæller bl.a. 

  • Etape Marathon i januar i samarbejde med H.C.Andersen Marathon
  • Fødselsdagsløb – med lagkage 
  • Vintercup i samarbejde med øvrige Vestfynske løbeklubber
  • Lillebælt halvmarathon 
  • Løb med udgangspunkt i Erholmskoven, Ørsbjergskoven, Klakkebjerg, Ålsbo. 
  • Løb i Hindsgavl 
  • Skibhus løb og gåtur til Stige Ø
  • Tur til Bågø med løbe ruter på 5-10 km 
  • Løb ved Langesø
  • Fælles træning med instruktør fra DGI – interval træning m.m.
  • Afslutningsløb d. 26/10 for alle medlemmer
  • Medarrangør på julemærkemarchen i december
  • Juleløb den 24. dec. 
  • Deltagelse i Nytårløb 
  • Nytårsløb i Aarup for klubbens medlemmer
  • og så er der socialt samvær den sidste torsdag i hver måned.

Der er en lille gruppe som arbejder på at etablere Fitness Redskaber i naturen, tæt på klubhuset.

Løbeklubben kan følges via hjemmesiden eller facebook. 

En lille men meget aktiv klub, som ofte ses i bybilledet. 

Støtteforeningen

Et svært år, der har været afholdt et arrangement – Aarup festen – som i år gavn et lille overskud. Der er behov for nytænkning og øget opbakning til støtteforeningen fremadrettet, men det er jeg sikker på at John vil sige meget mere om, når vi kommer til Støtteforeningens generalforsamling. 

Fælles sponsoraftaler i hovedbestyrelsen

Vi har i 2017 indgået en sponsoraftale med OK Benzin i Årup. 

Hver gang der tankes en liter brændstof (benzin er diesel) får AB 5 øre + moms og for hvert Benzinkort der er tegnet og der er tanket 500 liter brændstof får AB           kr. 200,- + moms – SÅ brug anlægget der er penge til vores forening.

Status på aftalen: Aktive kort 247 – tanket 44396 liter brændstof.

Vi har sagt ja til at stille med hjælpere til arrangementer i løbet af året bl.a.:

6 og 7 april uddeling af reflekser                          : Håndbold

11 og 12 maj uddeling af drikkedunke                : Gymnastik 

15 og 16 juni uddeling af fodbolde                      : Fodbold

Vi har også en anden god aftale FynskSupportEL (Energi Fyn) her har vi fået             kr. 14.097,- fra 147 kunder i 2017

BRUG ALLE VORES SPONSORER – så de vil fortsætter med at støtte vores foreninger og idrætsliv i byen.

Vi har et samarbejde med Sport og Fitness, gælder alle medlemmer af AB, hvor der ydes rabat, hvis man er medlem af enten håndbold, fodbold, gymnastik eller løbeklub.

Afslutning

Der skal lyde en stor tak til afdelingsbestyrelserne og bestyrelsen for støtteforeningen for et godt samarbejde, men også en stor tak til alle trænere og ledere, der uge efter uge tager det enorme arbejde der er forbundet med træning og kampe. Uden disse ildsjæle har vi ingen foreninger – STOR TAK til jer alle. 

Også en stor tak til mine kollegaer i hovedbestyrelsen for et godt samarbejde i det forgangne år.

Med disse ord vil jeg overgive beretningen til generalforsamlingen

Jan Thybo

Formand for hovedbestyrelsen 

Post navigation