Traditionen tro blev der ved årets generalforsamling uddelt hæderspriser fra Aarup Boldklub i form af “Årets fund”-pokalen og “Hvide kors”-pokalen.
Årets fund-pokalen
Med ”Årets fund” pokalen hædrer Aarup Boldklub en eller flere personer som sammen har været med til at gøre forskel i klubben.
Årets fund-pokalen gik i år til Birthe Jørgensen (th) der her ses sammen med Inge Thorup (tv) begge fra Aarup Løbeklub.
Uddrag af Inge Thorups tale til Birthe Jørgensen:
…Birthe kom til klubben sidste forår, som tovholder for power walk holdet….
…Birthe gik med sit store engagement, positive tilgang og ansvar op i at få holdet etableret…
… hun har været fantastisk god til at finde forskellige stier og veje at komme rundt på. Jeg har hørt mange sige, at de vidste man kunne gå der – så Birthe, du har stort kendskab til Aarup og Skydebjergs skjulte stier….
…Jeg vil gerne sige dig stor tak for at du ville være tovholder for power walk…
…Du er en person der udviser, ansvar, engagement, ihærdighed, tålmodighed og med din positive tilgang er du med til at præge klubben udadtil…
…Birthe, jeg vil gerne sige dig tak for dit arbejde i klubben. Det betyder rigtig meget…
Stort tillykke til Birthe og igen tusind tak for din store indsats!
Hvide kors-pokalen
Med ”Hvide kors pokalen” hædrer Aarup Boldklub en person der i en årrække har ydet en stor indsats for AB og som er en god ambassadør for klubben.
“Hvide kors”-pokalen gik i år til Steve Nør (tv) der her ses sammen med Jan Hermann (th) begge fra Aarup Boldklub Fodbold.
Tak til Steve for de mange års store indsats for klubben!